Sisterhood Circle

 

* Nærvær, bevidsthed og connection med et feminin fokus *

 

TEMA: Feminin vs. maskulin energi

 

Søndag den 11. august kl. 13-15.30 

 

Giv dig selv mere plads 


Workshoppen er for dig, der:

* gerne vil skabe en dybere forbindelse til dig selv
* længes efter mere connection, mere ro, mere dybde, mere autenticitet
* er klar til at arbejde med dig selv
* vil elske at være en del af et støttende Sisterhood-fællesskab

 


Om workshoppen:

Denne workshop er for kvinder, der ønsker at connecte dybere med sig selv og andre og skabe mere indre og ydre ro i deres hverdag. Workshoppens tema er feminin vs. maskulin energi, og vi kigger nærmere på, hvordan vi kan skabe en støttende balance mellem de to energier i vores liv, så de støtter os bedst. 

Den feminine energi er omsorgsfuld, omfavnende, hjerteåbnende. Den støtter os i at mærke, føle, rumme, være. 
Den maskuline energi er målrettet, handlingsorienteret, fremaddrevet. Den støtter os i at skabe, udføre, sætte i gang, gøre. 
Sammen komplementerer de to energier hinanden. Når der er balance mellem dem, opstår der flow. Men hvis den ene energi overtager og vejer tungest på vægtskålen, så undertrykkes den anden energi, og vi mister den harmoniske balance. At arbejde bevidst med de to energier kan være et stærkt redskab til at skabe mere flow og balance i dit liv og din hverdag

Hvordan bliver vi bedre til at mærke efter? Og til at lytte til det, vi mærker?
Hvornår skal vi handle på noget, og hvornår er det bedre at give det tid? 
Hvordan skaber vi mere indre ro og balance? Og giver det os større frihed?  
Hvornår skal vi handle, og hvornår skal vi blot være? 

Sammen udforsker vi workshoppens tema gennem små øvelser, som hjælper dig til at skabe en dybere forbindelse til dig selv og din krop og gør det nemmere for dig at navigere i feminin og maskulin energi. Vi arbejder med små krops- og bevægelsesøvelser med fokus på åndedræt, grounding og kropsforbindelse, og vi dykker ned i temaet gennem dialog og skriveøvelser. 

Sammen skaber vi et trygt rum med plads til fordybelse og sårbarhed. Et støttende rum, hvor vi kan være nysgerrige, undersøge og undres sammen.  

Vi italesætter.
Vi udforsker.  
Vi mærker efter.
Vi reflekterer. 

Vi arbejder med udgangspunkt i kroppens visdom og ud fra ideen om, at ydre bevægelse skaber indre bevægelse og omvendt. 

Bemærk, at dette ikke er en danseworkshop. I løbet af workshoppen arbejder vi med små øvelser og ritualer, herunder også små bevægelsesøvelser, men workshoppens fokus er bevidsthed, connection, selvstøtte og søsterskab. 

Formålet med workshoppen er at mødes i en støttende Sisterhood-energi og sammen sætte fokus på og udforske feminin vs. maskulin energi og inspirere dig til at skabe en bedre balance mellem de to energier 

 

Hvordan foregår undervisningen?  

Undervisningen foregår siddende, stående og dansende i en cirkel. Vi arbejder i et roligt tempo med workshoppens tema og har fokus på forbindelsen mellem krop, sind og sjæl. Vi veksler mellem dialog, refleksions- og skriveøvelser og små krops- og bevægelsesøvelser. 

Jeg guider dig hele vejen gennem øvelserne, og undervisningen foregår i et stille og roligt tempo. Der er god tid og plads til fordybelse og til, at du kan stille spørgsmål og få gennemgået øvelserne langsomt.

 

Hvem er det for?

Workshoppen er for kvinder, der er nysgerrige på bevidsthedsarbejde og personlig udvikling, og som ønsker at skabe en dybere forbindelse til sig selv. 

Niveauet på workshoppen er åbent. Det kræver ingen forkundskaber at deltage, blot at du er åben for og klar til at lytte og arbejde med dig selv. Du er meget velkommen, uanset om du tidligere har deltaget i mine workshops og forløb eller ej.  

Undervisningen er for voksne.
Jeg bliver ofte spurgt, om der kun er helt unge mennesker til min undervisning. Nej, det er der ikke. De fleste af mine elever er kvinder mellem cirka 30 og 55. 

 

Det siger mine elever om min undervisning:

”Hold op hvor får man meget ud af forløbet. Både som danser, men især også som menneske. Alle mennesker burde give sig selv den oplevelse – et forløb hos Lise. Det er guld værd. Den varmeste anbefaling herfra.”
– Anne Sofie Jørgensen

“Lise er en meget dygtig underviser. Jeg føler næsten at jeg får eneundervisning, da Lise er meget opmærksom på hver eneste elev og taler med os hver især, om hvordan vi kan forfine vores bevægelser, gøre øvelserne bedre og i det hele taget ”tømme hovedet”, mens vi lader kroppen arbejde. Jeg har fået mere kontakt til min krop igen og min måde at bevæge mig på, fået mere grounding, fundet glæden ved at danse og bevæge mig igen – måske endda også fået mere selvindsigt.”
– Connie Brøgger

“Der har været fokus på åndedrættet og på at tune ind i sig selv, hvilket har været rigtig godt. Det har igen bekræftet mig i, at det er nogle af de vigtigste redskaber at have med sig både i dansen, men også som menneske. Jeg føler at jeg igennem forløbet har fået mere klarsyn på mig selv, og det skyldes naturligvis bl.a. en god underviser, der viser, at hun vil én det bedste. Det vigtigste, jeg tager med mig fra undervisningen, er min reconnect til mig selv. Lise faciliterer et rum, hvor at der er plads til at være menneske og ikke blot danser eller bevæger.”
– Oriana Vigl

”Jeg tilmeldte mig Lises Re:Connect-hold, fordi jeg ønsker større grad af kontakt indad i mig selv via kroppen og mit fundament. I Lises undervisning giver hun mig et tydeligt spejl på, hvad der foregår i mig, og hun giver mig vejledning og nye veje at gå mod den gode indre kontakt, kropsbevidsthed og inspiration til at forholde mig nysgerrigt og åbent til det, jeg oplever. Jeg vil anbefale Re:Connect til alle, der ønsker kvalificeret med- og modspil på vejen til større glæde og kontakt mellem hoved og krop.”
– Sidsel Engel Jensen

 

Praktiske detaljer + Tilmelding: 

Hvornår: Søndag den 11. august kl. 13-15.30 

Hvor: Mejlgade 47B, 3., Aarhus C. 

Niveau: Åbent 

Pris: 500 kr.

Husk at medbringe vandflaske og dansetøj inkl. strømper samt en notesbog og en kuglepen.

 

 

Jeg glæder mig til at mødes med dig i Sisterhood-viben og guide dig blidt ind i den feminine energi 

 

Kærligst     

Følg Lise Lønsmann på Facebook

Meld dig ind i Facebook-gruppen “Dans med Lise Lønsmann”

Følg Lise Lønsmann på Instagram