Jeg har engang arbejdet i en zoologisk have. Det var, mens jeg boede i München og dansede i nogle måneder og skulle tjene penge til at betale for danseundervisningen. Mit arbejde bestod i at hjælpe til i restauranten bl.a. være afrydder, vaske op og løse forefaldende opgaver i køkkenet og i og omkring restauranten inkl. rengøring. En dag bad min chef mig om at ”hente noget og gøre noget uden foran noget”. Ja, det var sådan, det lød for mig, da jeg ikke kendte nogle af de ord, han brugte. Mit tyske var nogenlunde, dog uden på nogen måde at være flydende, og mit ordforråd var helt klart størst omkring dans – ikke omkring rengøring og zoologiske haver. Jeg bad ham om at gentage det, men efter flere forsøg måtte vi opgive kommunikationen, eftersom jeg var helt fortabt. Han var en meget tålmodig mand, så han tog mig med ud i køkkenet, tog en kost, pegede på den og sagde ”kost”. Derefter lavede han fejebevægelser med kosten og sagde ”feje”. Derefter gik vi udenfor igen, hvor han stillede kosten op ad en indhegning lige ved siden af restauranten, pegede på indhegningen og sagde ”indhegning”. Dernæst gentog han det, han havde sagt tidligere: ”Du skal tage kosten og gå hen og feje området foran indhegningen.” Nu forstod jeg jo alt, hvad han sagde. Jeg takkede for forklaringen og gik straks i gang med arbejdet.

Opgaven, jeg skulle løse, var ret enkel, men fordi jeg ikke havde ordforråd til at forstå instruktionerne, blev opgaven kompliceret, ja, nærmest uløselig. Så snart elementerne blev forklaret og vist, var instruktionerne klokkeklare, og opgaven var ganske overskuelig.

Det samme gør sig gældende i en danseklasse. Hvis vi ikke har et sprog omkring vores dans med nogle klare begreber, som vores krop forstår, så er det ikke nemt for kroppen at samarbejde med hjernen. Især mere abstrakte begreber såsom energi, intention og flow kan være en udfordring at instruere kroppen i, hvis vi ikke 100 % kan mærke, hvad de betyder for netop vores krop. Det er én ting at få bevægelserne til at se ud på en bestemt måde. Noget ganske andet er at forstå og mærke, hvordan man guider sin krop til at udføre bevægelserne korrekt. Det kræver, at man har forstået instruktionerne med sin krop, ikke kun med sit hoved. Når jeg underviser, opfordrer jeg altid til, at danserne stiller spørgsmål, hvis der er noget, de er i tvivl om eller gerne vil have hjælp til. Derudover taler jeg forholdsvis meget. Jeg forklarer og uddyber og forsøger at gøre det abstrakte konkret, så den enkelte danser bedre kan guide sig selv i dansen. Det gør jeg, fordi det er den måde, jeg selv har lært mest på; ved at underviseren har guidet mig til at mærke og forstå øvelserne, så de gav mening på et dybere plan, og så jeg kunne sende klare signaler til min krop og guide den i øvelserne.

Det er nu engang meget nemmere at løse en opgave, der bliver forklaret og gjort konkret, så du ved, hvor du skal sætte ind. For hvis du ikke forstår den instruktion, du får, men i bund og grund hører ”du skal gøre noget med en del af din krop, så du et eller andet” – så vil det også være den instruks, du sender til din krop. Og hvad skal kroppen så gøre? Den forsøger altid at gøre det bedste, den kan, men selv for en øvet dansekrop er det meget svært at udføre ”noget med noget” fuldstændig skarpt og præcist. Forestil dig, at din opgave er at skrue op og ned på tre knapper. Det lyder jo nemt nok. Men hvis ingen har fortalt dig, hvordan knapperne ser ud, eller hvor de sidder henne, så er det pludselig ikke så nemt mere. Hvis du oven i det måske heller ikke ved, hvad en knap er, ja, så bliver det virkelig kompliceret.

Det er præcis sådan, abstrakte begreber kan føles, indtil de bliver gjort konkrete. Der er en verden til forskel på, om du gentager den samme øvelse igen og igen uden helt at forstå, hvor du skal justere, mens du håber på, at det på et tidspunkt bliver bedre og så på at vide, HVAD du skal justere på og HVORDAN og HVOR, du justerer det henne. Derfor handler mine mentorforløb også meget om at skabe bevidsthed omkring de indre energimæssige redskaber, vi benytter os af, når vi danser, og som kan gå i hårknude og spænde ben for os, hvis vi ikke ved, hvordan de fungerer. Min tilgang til dansen handler om at samarbejde med kroppen, og som mentor fokuserer jeg på at skabe et stærkt fundament hos den enkelte danser, som kan danne grundlag for videre udvikling i dansen. Her er nøglen at forstå og mærke de indre redskaber, herunder kropsforbindelse og indre flow, og lære at anvende dem i praksis. Formålet med dette indre fokus er at gøre vejen til vækst så kort som mulig for den enkelte danser. Den genvej handler i høj grad om at lære at sende klare signaler til sin krop.

Sender du klare signaler til din krop, når du danser?