Re:Connect

 

* Et guidet danseforløb for krop og sjæl *

 
 

Re:Connect er et blidt og guidet danseforløb for kvinder ♥ 


Dette hold er for dig, der:

* gerne vil skabe en dybere forbindelse til dig selv i og gennem dansen
* er klar til at træde ud på dansegulvet, men gerne vil guides kærligt
* gerne vil have mere dans ind i dit liv

længes efter at slå dig løs i dansen, men er overbevist om, at du ikke kan ”finde ud af det”
* har danset tidligere, men har holdt en lang eller kort pause og gerne vil i gang igen
* længe gerne har villet i gang med at danse, men ikke har taget mod til dig endnu
* elsker at danse, men foretrækker et stille og roligt tempo 

Om holdet: 

Kan du godt være med, selvom du ikke er vant til at danse? Ja  
Kan du godt være med, selvom du er nervøs for at gå ud på dansegulvet og ikke er sikker på, at du kan følge med? Ja  
Faktisk er dette forløb lavet præcis til dig    

Re:Connect er et blidt og guidet danseforløb for kvinder, der gerne vil arbejde med dans, bevægelse, krop og flow. På forløbet arbejder vi med at genskabe forbindelsen til den del af dig, der helt naturligt og afslappet bevæger sig og åbner op i dansen; den del af dig, der ikke er bange for at give slip og kaste dig ud i dansen. Jeg guider dig hele vejen gennem øvelserne, og undervisningen foregår i et stille og roligt tempo. Der er god tid og plads til fordybelse og til, at du kan stille spørgsmål og få gennemgået øvelserne langsomt. Der er ingen komplicerede trin og lange koreografier, du skal huske. Vi fokuserer på bevægelsens kraft og flow og på dig i dansen og på dansen i dig    

Re:Connect er at mærke efter og mærke ind.
I bevægelserne, i flowet, i hver lille detalje.
At skabe en dybere forbindelse til dig selv og til din krop i bevægelse.

Re:Connect er at turde være sårbar i dansen 
Være åben, være i tillid, sige ja.
Til at lytte.
Til at lade dig guide af kroppen.
Til at lade dansen fylde.
Til at være dig i dansen 

Vi danser, vi mærker efter, vi inviterer flowet indenfor.
Vi italesætter dansen og giver plads til nuancerne.
Vi lytter til kroppen og lader bevægelserne støtte os.
Vi udforsker os selv i dansen og dansen i os.
Vi fordyber os og læner os ind i dansens flow.
Vi mærker og nyder energien, roen og kraften og lader det fylde 

Vi arbejder med udgangspunkt i moderne dans. Vi arbejder med grundlæggende dansetekniske elementer såsom åndedræt, grounding og balance. Derudover arbejder vi med simple bevægelsessekvenser og grundlæggende flow- og bevægelsesprincipper, så du lærer at åbne op og sætte dig selv fri i dansen    

Formålet med forløbet er at gøre dig tryg i dansen og forbinde dig med letheden og livskraften i dansen    

Du kan deltage i Re:Connect-forløbet, uanset om du er helt ny i dansen, eller om du tidligere har deltaget i mine workshops og forløb.

 

Hvordan foregår undervisningen?  

I et roligt tempo varmer vi hele kroppen op. Vi går i dybden med øvelserne og laver mange gentagelser, så vi bliver fortrolige med bevægelserne. Vi har fokus på kropsholdning, styrke, smidighed og kroppens linjer. Vi arbejder også med grundlæggende dansetekniske øvelser såsom pliéer og balanceøvelser i et roligt tempo, hvor der er plads til at justere i intensiteten og sværhedsgraden. Dernæst udforsker vi små improvisationsbaserede danseøvelser med en legende tilgang med fokus på flow og kraft.

Som intuitiv dansementor er mit fokus at guide dig trygt gennem klassen og give dig konkrete redskaber til at udvikle dig i dansen samt at skabe et trygt rum, hvor der er plads til refleksion, fordybelse og sårbarhed i den kreative proces. Jeg guider dig hele vejen gennem øvelserne og giver dig min professionelle intuitive feedback og mentoring undervejs. 

Undervisningen foregår i et stille og roligt tempo. Der er god tid og plads til fordybelse og til, at du kan stille spørgsmål og få gennemgået øvelserne langsomt.

Hvem er det for?

Forløbet er for kvinder, der er begyndere og let øvede og ønsker at arbejde med dansen i et stille og roligt tempo. Det gælder både dig, der aldrig har danset før, og dig, der har danset lidt, men ikke er øvet danser. Du er også meget velkommen på holdet, hvis du er øvet danser, men f.eks. har holdt en længere eller kortere pause og har brug for en blid og rolig start på dansen. Og ja, du kan sagtens være med, selvom du aldrig har danset før. Det vigtigste er, at du er nysgerrig og åben og klar til at lære. 

Niveauet på forløbet er åbent. Det betyder, at øvelserne er på begynderniveau, altså ikke teknisk krævende, og foregår i et roligt tempo. Men jeg giver individuel feedback til deltagerne, så hvis du deltager som øvet danser, får du individuel feedback på dit øvede niveau. 

Undervisningen er for voksne.
Jeg bliver ofte spurgt, om der kun er helt unge mennesker til min undervisning. Nej, det er der ikke. De fleste af mine elever er kvinder mellem cirka 30 og 55. 

Hvis du har spørgsmål ang. niveau m.m., er du meget velkommen til at skrive til mig på lise@liseloensmann.com.

 

 

Det siger mine elever om min undervisning:

”Jeg har mærket en stor forandring i min krop, fra jeg startede og til nu. Min krop er blevet stærkere, mere smidig og er “vågnet op” igen efter 25 år væk fra dansen. Jeg er glad og danser, hvor jeg kan komme til det. Godt, at jeg fandt dig, Lise. Jeg har længe ledt efter undervisning i dans/bevægelse, der foregår i et roligt tempo. Da det er rigtig mange år siden, jeg sidst har danset, følte jeg det, som om jeg blev tilsluttet en stikkontakt, og jeg fik forbindelse til min krop igen. Jeg kan mærke, at jeg bliver stærkere, får en bedre holdning, tænker over at trække vejret helt ned i maven – og er i det hele taget blevet gladere. Jeg glæder mig til hver eneste dansetime, til at få rørt mig og være sammen med skønne mennesker. 
Lise er en meget dygtig underviser. Jeg føler næsten at jeg får eneundervisning, da Lise er meget opmærksom på hver eneste elev og taler med os hver især, om hvordan vi kan forfine vores bevægelser, gøre øvelserne bedre og i det hele taget ”tømme hovedet”, mens vi lader kroppen arbejde. Jeg har fået mere kontakt til min krop igen og min måde at bevæge mig på, fået mere grounding, fundet glæden ved at danse og bevæge mig igen – måske endda også fået mere selvindsigt.”
– Connie Brøgger

”Jeg tilmeldte mig Lises Re:Connect-hold, fordi jeg ønsker større grad af kontakt indad i mig selv via kroppen og mit fundament. I Lises undervisning giver hun mig et tydeligt spejl på, hvad der foregår i mig, og hun giver mig vejledning og nye veje at gå mod den gode indre kontakt, kropsbevidsthed og inspiration til at forholde mig nysgerrigt og åbent til det, jeg oplever. Jeg vil anbefale Re:Connect til alle, der ønsker kvalificeret med- og modspil på vejen til større glæde og kontakt mellem hoved og krop.”
– Sidsel Engel Jensen

”Inspirerende og givende. Forløbet lever op til sit navn. Jeg oplever mere kontakt, forbindelse og tillid.”
– Elin

”Der har været fokus på åndedrættet og på at tune ind i sig selv, hvilket har været rigtig godt. Det har igen bekræftet mig i, at det er nogle af de vigtigste redskaber at have med sig både i dansen, men også som menneske. Jeg føler at jeg igennem forløbet har fået mere klarsyn på mig selv, og det skyldes naturligvis bl.a. en god underviser, der viser, at hun vil én det bedste. Det vigtigste, jeg tager med mig fra undervisningen, er min reconnect til mig selv. Lise faciliterer et rum, hvor at der er plads til at være menneske og ikke blot danser eller bevæger. Jeg ser undervisningen som en bevægelsesrejse ind i sig selv. En måde at undersøge de kompetencer, man har, og dem, man ikke troede, at man havde.”
– Oriana Vigl

”TAK for sidst – det var absolut vidunderligt! Vi var helt høje – og trætte – da vi kørte hjem. Jeg er optaget af at øve mig i at strække min bananfod, og i den siddestilling klikkede det helt sammen for mig … Jeg kan så let som ingenting genkalde mig den connection, følelse og placere min krop med skuldre på bækken, selv når jeg kører bil. DET ER FANTASTISK FEDT 🙂 ”
– Karina Olsen, ergoterapeut og kunstmaler, Loka Blue

”Jeg har længe godt kunne tænke mig at komme i gang med noget udtryksfuld dans. At lære at bruge og mærke et stærkt feminint udtryk. Jeg har virkelig kunne bruge at være med til noget, der ikke bare var overfladisk og “for sjov” (ikke at det ikke var sjovt, men også seriøst). At jeg har mødt andre, der har det på samme måde, er dejligt. Lysten er der til at fortsætte og blive bedre, kunne bygge noget med det, være på et hold med samme mål/formål. Vi har øvet grundteknik, øvet at komme ned i kroppen. Det giver rigtig god mening ikke bare at flyve rundt i noget dans uden først at blive mere kropsbevidst. Tror Lise har en kæmpe skat at dele ud af. Hun ser os hver især på holdet. Ser vores stærke og usikre sider. Lise har varmt videregivet sin kunnen, udfordret hvor vi er.”
– Christina Thygesen

“Jeg elsker at danse, og det var nogle år siden jeg sidst havde danset, så jeg søgte et sted, hvor der var roen til at mærke forbindelsen til bevægelserne igen. Det er og var der hos Lise. Lise ser mine udfordringer, som jeg har i dansen, men hun ser især alle de muligheder, man som danser bærer. Det fungerede rigtigt godt, at vi blev gennemvarme og trygge i opvarmningen. Lise har en særlig evne til at opmuntre og udforske dansepotentialet i mig. Jeg er hver gang kommet hjem med en særlig fornemmelse i kroppen af jordforbindelse og er utrolig glad.” 
– Charlotte Olling Rebsdorf

 

Hvor og hvornår:


Opdateres snart … 

 

Tilmelding og betaling:


DER ER LUKKET FOR TILMELDING

Prøvetime: 100 kr. 

Pris pr. måned ved ratebetaling: 600 kr. pr. hold. 

Tilmelding er bindende for hele forløbet, jf. mine handelsbetingelser.

 

Jeg glæder mig til at danse sammen med dig og guide dig blidt ind i dansens univers

Kærligst
       

Følg Lise Lønsmann på Facebook

Meld dig ind i Facebook-gruppen “Dans med Lise Lønsmann”

Følg Lise Lønsmann på Instagram