De seneste måneder har stået i transformationens tegn for mig. Der er sket mange små og store forandringer, og jeg har truffet mange beslutninger. Derfor har jeg (igen) været lidt stille på de sociale medier. For transformation kræver plads og pauser ♥ Så det har jeg gjort mit bedste for at give mig selv. For at ære transformationen

For hver beslutning har jeg kunnet mærke, at brikkerne så småt begyndte at falde på plads for mig. Jeg har kunnet mærke min energi forandre sig, og jeg har kunnet mærke transformationen helt ned på celleplan. Dyb transformation, som stadig er i fuld sving, og som nogle gange er ved at vælte mig helt omkuld, fordi den er så kraftfuld, men som samtidig har været på vej så længe, at den føles som en gammel ven.

Helt konkret har jeg truffet to store beslutninger for mig selv og min forretning:

Den første og største forandring er, at jeg flytter til Aarhus sidst i december og dermed også flytter min undervisning til Aarhus. Hvis du har fulgt med på siden her og på Instagram og mit nyhedsbrev, så har du nok bidt mærke i det. Den har stået på flytterod og Aarhus-ture det sidste stykke tid

Jeg GLÆDER MIG MEGET til at skulle undervise i Aarhus fremover  Jeg er ofte blevet spurgt af gamle og nye elever, om jeg ikke snart har undervisning i Aarhus igen, men det har bare ikke kunnet passe ind i min kalender, så længe jeg boede i Silkeborg. Så den del glæder jeg mig utrolig meget til

Mine forløb og workshops ligner sig selv, dog er nogle blevet lidt kortere og andre lidt længere. Det betyder f.eks., at jeg starter nye dansehold i Aarhus fra februar og frem  Yeah! Mere om det snart

Jeg har længe godt vidst, at det snart var tid for mig at flytte, men det tog mig lidt tid at lande, hvor jeg skulle flytte hen. I processen har jeg lyttet meget til mig selv og fulgt min intuition, også når andre synes, at det virkede lidt tosset. Vores liv og valg ser jo altid anderledes ud for andre ”udefra” end ”inde fra” os selv. Og livet har lært mig, at hvis jeg ikke lytter til mig selv og ærer MIN VEJ, så kommer jeg til at betale regningen. Så at lytte til mig selv og give mig selv PLADS til at mærke efter og vækste står højt på min liste

Jeg er så glad for, at mit valg faldt på Aarhus. Siden jeg flyttede derfra, har jeg hele tiden tænkt, at jeg nok ville vende tilbage, og jeg kunne mærke, at det var tiden nu

Den anden forandring er mere af praktisk karakter: Nemlig at jeg har ændret navn på min forretning, så den matcher mig – altså Lise Lønsmann  Så fremover er det nemmere at finde mig på Facebook, Instagram og forhåbentlig også Google , da jeg hedder Lise Lønsmann / liseloensmann / liseloensmann.com alle de steder inklusive på denne side (i stedet for Change Moves). Det har været længe undervejs, og jeg er så glad for, at jeg endelig har taget skridtet. Det føles mere som mig

Jeg er allerede ret glad for min nye hjemmeside her, som har fået en mindre makeover, men ellers ligner sig selv 

Derudover har jeg truffet en del andre små og store beslutninger både i mit liv og i min forretning, men det er ikke dem alle, jeg er klar til at dele endnu. Men det gør jeg, når tiden er til det

Jeg vidste godt, da efteråret landede, at det var tid til forandring for mig ♥ Det kunne jeg mærke. Og jeg er så glad og taknemmelig for alle de små og store brikker, der er faldet på plads de sidste par måneder. Det føles så rigtigt.

Jeg elsker, når brikker falder på plads
Jeg elsker vækst
Jeg elsker dyb transformation
Jeg elsker nye muligheder

Jeg glæder mig meget til alt det nye, der venter i 2019 🙂

Decemberkram
Lise