Flow som begreb kan virke ret uhåndgribeligt og abstrakt, og derfor kan det for mange være svært at arbejde med. For hvor skal du tage fat henne for at skabe flow i dine bevægelser? Hvor sidder din ”flow-knap”? Jeg forsøger altid i min undervisning at gøre det abstrakte så konkret som muligt, så det bliver nemmere for den enkelte at arbejde med. Det gør jeg blandt andet ved at bruge billedsprog og visualiseringer.

De to former for flow, jeg arbejder mest med, er energiflow og bevægelsesflow. I min optik er et frit energiflow en forudsætning for et frit bevægelsesflow.

Én af de ting, der kan blokere dit energiflow og dermed dit bevægelsesflow, er din vejrtrækning. Enten hvis du holder vejret i lange perioder, når du danser, eller hvis du trækker vejret overfladisk. Begge dele sender paniksignaler til kroppen, der gør, at den bliver anspændt og forbereder sig på ”det ubehagelige”, der er på vej – ganske enkelt fordi det er det, du fortæller kroppen. Derfor kan det være en fordel at starte dit flow-arbejde med at blive opmærksom på, hvordan du bruger dit åndedræt, når du danser. Kroppen samarbejder altid. Den følger de signaler, du sender til den, og kroppen siger altid ja. 

En anden ting, der kan blokere dit energiflow, er, når du er i hovedet og ikke i kroppen. Rigtig mange mennesker er i hovedet, når de danser. De tænker over trinene og forsøger at filtrere de nye øvelser gennem hovedet, inden de kommer ned i kroppen. De skal lige ”regne dem ud”, inden de kan udføre dem ”rigtigt”. De vil gerne forstå øvelserne med hovedet, før de tør lave øvelserne fuldt ud med kroppen. Kender du det? Det er en form for forsvarsmekanisme, som jeg møder ofte, når jeg underviser. Det er en forståelig strategi set i lyset af, at dans for mange kan virke grænseoverskridende, også selvom man har danset i mange år. Mange er blot ikke bevidste om det. Dertil kommer, at mange er enormt perfektionistiske og derfor har svært ved at overgive sig til læringsprocessen, som naturligt nok ofte indebærer mange forsøg og såkaldte fejl. Desuden er rigtig mange mennesker også i hovedet og ikke i kroppen, når de ikke danser, og derfor tager de den vane med sig ind i dansesalen. Jeg har selv været det i rigtig mange år og arbejder stadig på at slippe den vane 100 %. Og fordi jeg kender det rigtig godt fra mig selv, er jeg også hurtig til at spotte det hos andre.

Når du er i hovedet, sender du de signaler, som din krop bruger til at danse efter, på en omvej. Kroppen har ingen nytte af, at du sender signalerne forbi hjernen, som dømmer dem med eksempelvis ”det er svært” eller ”det kan du ikke finde ud af” eller kommer med undskyldninger såsom ”jeg skal lige xxx”. Tværtimod, for kroppen siger altid ja. Så når signalet til din krop ændres fra en klar kommando såsom ”drej tre gange” til en mere mudret udgave såsom ”prøv at dreje tre gange, men det er ret svært, så det lykkes sikkert ikke”, og dit frie energiflow ændres til ”det her kommer ikke til at gå godt” – ja, så følger kroppen de instruktioner. Og så bliver resultatet derefter. Og så konkluderer du endnu en gang, at den tredobbelte drejning er helt umulig, og at det er nok også dig, der ikke kan finde ud af det – eller hvad nu din version hedder. Det er en ond cirkel.

Én af det ting, du kan gøre for at bryde den onde cirkel, er at blive opmærksom på din indre dialog. Og dernæst begynde at undersøge, hvad den indre dialog er baseret på. For hvis du eksempelvis tænker ”jeg kan ikke følge med”, når du danser, ja, så er sandsynligheden for, at du også gør det i andre situationer i dit liv, ret stor. Vi mennesker er vanedyr, så når vi først har lært noget, så gentager vi det, fordi det føles trygt. Men hvis vanen ikke er hensigtsmæssig, så kan den spænde ben for dit flow. Det er derfor, jeg arbejder så meget med vaner, når jeg underviser i dans ♥ Det gælder både fysiske, mentale og energimæssige vaner.