Er du god til at lytte til dig selv? Og god til at ære det, du hører og mærker?

Mange af os har en travl hverdag med mange gøremål, tidspunkter, opgaver og planer. Og nogle gange går det hele så stærk, at vi glemmer os selv. Glemmer at sidde stille, glemmer at trække vejret, glemmer at mærke efter, hvad vi har brug for, glemmer os selv. Kender du det?

Første skridt til at blive bedre til at connecte med dig selv og lytte til dig selv er at skrue ned for tempoet. Skrue ned, så der bliver tid, plads og ro til bare at være og til at lytte.

Prøv det. Lige nu. Stop med det, du er i gang med og sid helt stille et øjeblik. Tag en dyb vejrtrækning og mærk efter, hvordan du har det. Hvad foregår der i din krop, i dine tanker, i dine følelser? Hvad har du brug for lige nu?

Nøglen til dit flow er inden i dig. I din kerne, i din essens. Du ved godt selv, hvad du har brug for og lyst til. Du har svarene inden i dig. Så når du vender din opmærksomhed indad og bliver fortrolig med at lytte til dig selv, vil du også kunne høre/se/mærke dine svar. De har været der hele tiden og venter bare på dig ♥  

Så lyt. Det er nøglen til dit flow ♥