Moderne dans – Tekniktræning

 

Dansetekniktræning med fokus på krop og sjæl *


Søndag den 4. august kl. 13-15.30 

Fordyb dig i dit dansetekniske fundament i et roligt tempo 


Workshoppen er for dig, der:

* er nysgerrig og gerne vil udforske moderne danseteknik
* gerne vil skabe et stærkere fundament for din dans 
* er klar til at fordybe dig i dansen
* gerne vil styrke din danseteknik, men foretrækker et stille og roligt tempo 

 


Om workshoppen:

På denne workshop arbejder vi med simple dansetekniske øvelser, der styrker styrker din krop og hjælper dig med at åbne op i dansen. Vi arbejder med udgangspunkt i moderne dans. Vi arbejder med simple bevægelsessekvenser og med grundlæggende dansetekniske elementer såsom åndedræt, grounding og balance.
 
Jeg introducerer dig for grundlæggende opvarmnings- og teknikøvelser, som hjælper dig til at skabe en dybere forbindelse til dig selv og din krop i og gennem dansen. Vi har fokus på din grundholdning i dansen og på at lade teknikken støtte dig i dine bevægelser. 

Formålet med workshoppen er at introducere dig for grundlæggende danse- og teknikøvelser og at gøre dig tryg i dansen, så du kan styrke dit fundament i dansen 

Du kan deltage i workshoppen, uanset om du er helt ny i dansen, eller om du tidligere har deltaget i mine workshops og forløb.  

 

Hvordan foregår undervisningen?  

Vi starter med en grundig opvarmning af hele kroppen. Vi arbejder i et roligt tempo og med fokus på alle kroppens dele. Vi bevæger os videre til mere tekniske øvelser med fokus på holdning, styrke, smidighed og balance. Vi arbejder blandt andet med tenduer, pliéer og sving og arbejder grundigt med hver enkelt øvelse for at give dig en forståelse for teknikkens betydning for dine bevægelser. Et stærkt danseteknisk fundament giver dig flere bevægelsesmuligheder og styrker dit udtryk i dansen 

Jeg guider dig hele vejen gennem øvelserne, og undervisningen foregår i et stille og roligt tempo. Der er god tid og plads til fordybelse og til, at du kan stille spørgsmål og få gennemgået øvelserne langsomt.

Der er ingen lange koreografier, du skal huske. Vi fokuserer på tekniske elementer i dansen, ikke koreografi 

 

Hvem er det for?

Workshoppen er for begyndere og let øvede og andre, der ønsker at arbejde med danseteknik i et stille og roligt tempo. Det gælder både dig, der aldrig har danset før, og dig, der har danset lidt, men ikke er øvet danser. Du er også meget velkommen, hvis du er øvet danser, men f.eks. har holdt en længere eller kortere pause og har brug for en blid og rolig start på dansen.

Niveauet på workshoppen er begyndere/let øvede. Det betyder, at øvelserne er på begynderniveau, altså ikke teknisk krævende, og foregår i et roligt tempo. Men jeg giver individuel feedback til deltagerne, så hvis du deltager som let øvet danser, får du individuel feedback på dit let øvede niveau. 

Undervisningen er for voksne.
Jeg bliver ofte spurgt, om der kun er helt unge mennesker til min undervisning. Nej, det er der ikke. De fleste af mine elever er kvinder mellem cirka 30 og 55. 

Det siger mine elever om min undervisning:

”Jeg har mærket en stor forandring i min krop, fra jeg startede og til nu. Min krop er blevet stærkere, mere smidig og er “vågnet op” igen efter 25 år væk fra dansen. Jeg er glad og danser, hvor jeg kan komme til det. Godt, at jeg fandt dig, Lise. Jeg har længe ledt efter undervisning i dans/bevægelse, der foregår i et roligt tempo. Da det er rigtig mange år siden, jeg sidst har danset, følte jeg det, som om jeg blev tilsluttet en stikkontakt, og jeg fik forbindelse til min krop igen. Jeg kan mærke, at jeg bliver stærkere, får en bedre holdning, tænker over at trække vejret helt ned i maven – og er i det hele taget blevet gladere. Jeg glæder mig til hver eneste dansetime, til at få rørt mig og være sammen med skønne mennesker.
Lise er en meget dygtig underviser. Jeg føler næsten at jeg får eneundervisning, da Lise er meget opmærksom på hver eneste elev og taler med os hver især, om hvordan vi kan forfine vores bevægelser, gøre øvelserne bedre og i det hele taget ”tømme hovedet”, mens vi lader kroppen arbejde. Jeg har fået mere kontakt til min krop igen og min måde at bevæge mig på, fået mere grounding, fundet glæden ved at danse og bevæge mig igen – måske endda også fået mere selvindsigt.”
– Connie Brøgger

”Hold op hvor får man meget ud af forløbet. Både som danser, men især også som menneske. Alle mennesker burde give sig selv den oplevelse – et forløb hos Lise. Det er guld værd. Den varmeste anbefaling herfra.”
– Anne Sofie Jørgensen

”Jeg tilmeldte mig Lises Re:Connect-hold, fordi jeg ønsker større grad af kontakt indad i mig selv via kroppen og mit fundament. I Lises undervisning giver hun mig et tydeligt spejl på, hvad der foregår i mig, og hun giver mig vejledning og nye veje at gå mod den gode indre kontakt, kropsbevidsthed og inspiration til at forholde mig nysgerrigt og åbent til det, jeg oplever. Jeg vil anbefale Re:Connect til alle, der ønsker kvalificeret med- og modspil på vejen til større glæde og kontakt mellem hoved og krop.”
– Sidsel Engel Jensen

”Jeg ser undervisningen som en bevægelsesrejse ind i sig selv. En måde at undersøge de kompetencer, man har, og dem, man ikke troede, at man havde.”
– Oriana Vigl

”TAK for sidst – det var absolut vidunderligt! Vi var helt høje – og trætte – da vi kørte hjem. Jeg er optaget af at øve mig i at strække min bananfod, og i den siddestilling klikkede det helt sammen for mig … Jeg kan så let som ingenting genkalde mig den connection, følelse og placere min krop med skuldre på bækken, selv når jeg kører bil. DET ER FANTASTISK FEDT 🙂 ”
– Karina Olsen, ergoterapeut og kunstmaler, Loka Blue

”Jeg har længe godt kunne tænke mig at komme i gang med noget udtryksfuld dans. At lære at bruge og mærke et stærkt feminint udtryk. Jeg har virkelig kunne bruge at være med til noget, der ikke bare var overfladisk og “for sjov” (ikke at det ikke var sjovt, men også seriøst). At jeg har mødt andre, der har det på samme måde, er dejligt. Lysten er der til at fortsætte og blive bedre, kunne bygge noget med det, være på et hold med samme mål/formål. Vi har øvet grundteknik, øvet at komme ned i kroppen. Det giver rigtig god mening ikke bare at flyve rundt i noget dans uden først at blive mere kropsbevidst. Tror Lise har en kæmpe skat at dele ud af. Hun ser os hver især på holdet. Ser vores stærke og usikre sider. Lise har varmt videregivet sin kunnen, udfordret hvor vi er.”
– Christina Thygesen

“Jeg var egentlig ret spændt på om min krop kunne huske at bevæge sig til musik, for det er over 10 år siden jeg stoppede som rytmisk gymnast. Men med Lises store indlevelse i hver og én af os, formåede hun at motivere og korrigere os hver på vort niveau, så alle fik “tilpas udfordringer” uanset udgangspunktet. Det synes jeg var fedt og professionelt og gjorde, at jeg kunne fordybe mig i mine egne udfordringer. Der var både teknik og dybde i hendes undervisning og masser af skøn humor og fed musik! Jeg fandt danseglæden igen og det summede af flow og glæde i min krop efter workshoppen. Hvis du er i tvivl om du skal deltage, så gør det, din krop vil takke dig for dit valg!”
– Christence Kalf, psykoterapeut & coach, www.christencekalf.dk

 

Praktiske detaljer + Tilmelding: 

Hvornår: Søndag den 4. august kl. 13-15.30 

Hvor: Mejlgade 47B, 3., Aarhus C. 

Niveau: Begyndere/let øvede

Pris: 500 kr.

Husk at medbringe vandflaske og dansetøj inkl. strømper.

 

 

Jeg glæder mig til at danse sammen med dig og guide dig blidt ind i dansens univers 

 

Kærligst     

Følg Lise Lønsmann på Facebook

Meld dig ind i Facebook-gruppen “Dans med Lise Lønsmann”

Følg Lise Lønsmann på Instagram