Jeg har været stille. Igen.

Jeg har brugt foråret og sommeren indtil nu på at fokusere på mit helbred efter en operation og har derfor været ret stille på de sociale medier. Jeg har haft brug for at skrue helt ned for tempoet og fokusere på de små skridt, på det nære og på flowet.

Som nogle af jer ved, aflyste jeg min danseundervisning i foråret på grund af sygdom, allerede inden coronaen ramte Danmark. Efter måneder med smerter og undersøgelser fik jeg konstateret en stor cyste på min ene æggestok og fik at vide, at jeg skulle opereres få dage efter, da lægerne, trods mange undersøgelser, ikke kunne garantere, at det ikke var kræft.

Jeg var meget taknemmelig over endelig at få en diagnose og også indstillet på en operation, men jeg må ærlig talt indrømme, at de mange måneder med smerter, de mange lægebesøg og undersøgelser og ikke mindst uvisheden var opslidende, og de 5 uger, hvor jeg ikke vidste, om det var kræft eller ej, er de værste uger i mit liv. Ordet ”kræftpakke” og lægens ansigtsudtryk, da hun fortalte, at de også havde fundet en knude i mit ene bryst, er for evigt brændt ind i min hukommelse. Uvisheden var virkelig en prøvelse.

Heldigvis forløb operationen uden problemer, og det viste sig heldigvis, at hverken cysten eller knuden var kræft, hvilket jeg er ubeskriveligt taknemmelig for  Fysisk kom jeg mig hurtigt efter operationen. Jeg tog den med ro og gik små ture hver dag, lige fra starten, og allerede samme uge gik jeg lange ture, dog alle sammen i et meget roligt tempo, naturligvis. Endnu engang blev jeg bekræftet i, at retningen er så meget vigtigere end tempoet Energimæssigt og mentalt tog det mig lidt længere at komme mig, hvilket er både forventeligt og naturligt nok efter sådan et forløb, for det var helt ærligt noget af en omgang. Siden operationen har jeg virkelig værdsat at være smertefri og stille og roligt at have fået mere energi igen. Og da jeg 6 uger efter operationen tog min første online-danseklasse, var jeg så glad for at være tilbage på dansegulvet selvom jeg var træt som en 95-årig gennem hele klassen og måtte sidde ned hele tiden. Siden da er det gået stille og roligt fremad, og jeg har været dybt taknemmelig for hvert et lille fremskridt 

Jeg er nu en cyste og en æggestok fattigere og en masse læring, refleksioner, indsigter og livserfaring rigere

Jeg er så taknemmelig for alt det, jeg har lært gennem mit liv og mit arbejde med dans og bevægelse om krop, energi, flow og balance, for jeg brugte alle mine redskaber hver eneste dag i forløbet, både før og efter operationen, og de hjalp mig virkelig til at bevare roen og være nærværende og ikke mindst til at holde fokus på taknemmelighed og de små ting

I processen har mine stærkeste flowredskaber været:
– åndedrætsøvelser
– groundingøvelser
– flowøvelser
– meditation
– bevidsthed omkring feminin vs. maskulin energi
– at skrue ned for tempoet
– at skrue op for nærværet
– at samle energi     
– bevidsthed vs. autopilot
– at slippe kontrollen
– at skrue op for tilliden
– at holde fokus på taknemmelighed

Det har været lærerigt.
Det har været udfordrende.
Det har været skræmmende.
Det har været overvældende.
Det har været livsbekræftende.
Det har været en lang proces.
Det har været en dyb transformation.
Det har været små skridt.
Det har været store indsigter.
Det har været én dag ad gangen.

Så derfor har jeg været stille.