I en tid, hvor vi alle føler os udfordret, har jeg lyst til at dele nogle af de ressourcer, jeg selv bruger til at finde ro, lade op, samle fokus og minde mig selv om, hvad der er vigtigt, når det hele bliver lidt for meget.

Når vi føler os overvældet eller udfordret, er det nemt at miste fokus. Vi glemmer, hvad der er vigtigt, og fokuserer på ”monsteret” foran os. I mørke tider kan vi have brug for at blive mindet om, hvad der støtter os og får os til at føle os trygge. Det kan være alt fra en god sang i radioen til en meningsfuld samtale med en ven. Og det kan se ud på mange forskellige måder. Det afgørende er at finde lige præcis det, der fungerer for dig. Ting, handlinger, oplevelser, øjeblikke, der får dig til at føle dig styrket, og som giver dig mere ro og en følelse af tryghed og håb. Som minder dig om, at det hele nok skal gå 💚

Nogle af mine ressourcer er:

– åndedrætsøvelser
– meditation
– blid bevægelse
– selvomsorg
– søvn
– skøn musik
– en gåtur i naturen
– at omgive mig med mine yndlingsfarver
– et varmt kram (*selvkrammere tæller også i disse corona-tider*)
– meningsfulde samtaler
– et godt grin
– støttende og inspirerende podcasts, lydbøger og YouTube-videoer
– at række ud og bede om hjælp, når jeg har brug for det
– de rette hjælpere f.eks. en terapeut, en coach, en mentor, en vejleder, en underviser
– støttende fællesskaber f.eks. en kvindecirkel, en maleklub, et forretningsnetværk
– inspirerende og støttende forløb, kurser og workshops (lige nu naturligvis online)
– at bruge mine hænder f.eks. male eller rydde op
– støttende citater og remindere, der hjælper mig med at holde fokus
– inspirerende kunst og kultur f.eks. en god bog, en meningsfuld film, et smukt maleri

Det er alt sammen noget, der støtter mig i at reconnecte med mig selv og min indre ro. Jeg håber, at du finder nogle af ressourcerne nyttige og kan lade dig inspirere 💚

Hvad er dine yndlingsressourcer, når du skal reconnecte, lade op og finde ro og håb? 🌱

Jeg sender dig god energi og varme kram og håber, at du har haft en god start på 2021 ❤️

#ressourcer
#remindere
#reconnect
#breathe
#connect
#listen