Du kender det sikkert: Du står midt i en danseklasse og forsøger at få din krop til at udføre en øvelse, men uanset hvor meget du prøver, lykkes det ikke. Måske står du med en følelse af, at øvelsen er for svær eller føler ikke, at din krop vil ”makke ret”. Det skaber en kæmpe frustration, som i værste fald blot gør det hele meget værre. Jeg møder det ofte, når jeg underviser, og mit bedste råd til danseren er: ”Spørg dig selv: Danser jeg med hovedet eller med kroppen lige nu?”

Ofte når en danseøvelse eller koreografi føles udfordrende eller måske ligefrem overvældende, handler det om, at man har fokus oppe i hovedet og ikke nede i kroppen. Det er ofte ganske ubevidst og en gammel, indgroet vane, men det kan virkelig spænde ben i læringsprocessen, hvis du forsøger at danse fra hovedet. Det forvirrer kroppen og skaber unødige omveje, og det er dem, der får det til at se ud, som om det, du står over for, er svært eller kompliceret. 

Det handler om bevidsthed og fokus. Når du arbejder fra hovedet, benytter du dig af redskaber og strategier såsom fornuft, domme, bekymringer og frygt. Står du eksempelvis over for et stykke kompliceret koreografi, og din tilgang er at lære det ”fra hovedet”, så vil du automatisk begynde – ofte ubevidst – at analysere situationen og anvende dine ”hoved-redskaber” på det kropslige materiale. Måske bekymrer du dig om, om du kan finde ud af det. Måske dømmer du, at det vil tage dig lang tid at lære. Måske er du bange for, om du gør det godt nok. Etc. etc. – der er utallige udgaver af, hvad det vil sige ”at være i hovedet”. Fælles for alle disse domme og bekymringer er, at de er en omvej og spænder ben i forhold til læringsprocessen.

En mere hensigtsmæssig tilgang til dansen er at flytte fokus ned i kroppen. Hvis man er vant til at arbejde fra hovedet, kan det være en kæmpe udfordring, og som med alt andet kræver det tid og øvelse at lære at mestre. Til gengæld vil det betyde en altafgørende og altomfattende forskel for måden, du danser på, og måden, du tilegner dig læring på. Øvelser, der før var en kæmpe udfordring, giver pludselig mening og bliver meget nemmere at gå til. Alt bliver nemmere og faktisk også sjovere. Det er ganske enkelt en genvej i forhold til at rykke og udvikle dig i din dans, fordi den kropslige tilgang er mere direkte – der er ikke noget, der står i vejen på samme måde, som når tilgangen er fra hovedet. Det betyder, at det er kroppens intelligens, der hjælper dig i din læringsproces, ikke din hjerne.

Har du dit fokus 100 % i kroppen, kan du nemmere mærke bevægelserne og din krop og på den måde tage læringen ind ”gennem kroppen”. Det betyder, at du ikke spilder tid og energi på at forsøge at regne noget ud eller på at forsøge at bilde dig selv noget ind såsom ”det her er svært” eller ”det gjorde jeg altså også”. Du kan ikke snyde din krop, og din krop dømmer ikke den læring eller det materiale, den står over for. Den ER i det og med det, og det er her, fordelen ligger. Din krop er mega intelligent. Lærer du at respektere det og BRUGE det i din dans, har du et utrolig stærkt redskab, som kan hjælpe dig til at blive en dygtigere danser.

Hvordan kan du så helt konkret øve dig i at flytte fokus fra hovedet og ned i kroppen? Et af de stærkeste redskaber er åndedrættet. Stop op, tag et par dybe vejrtrækninger og læg mærke til, hvor dit fokus er, og hvad du tænker, mens du danser. Arbejd med bevidst at fjerne fokus fra tanker, bekymringer, frygt, domme etc. og øg din bevidsthed på din krop. Hvordan føles bevægelsen? Hvor langt ude/oppe/nede etc. er du i bevægelsen? Er der noget, du skal justere? Arbejd med AT VÆRE i bevægelserne. MÆRK bevægelserne og OBSERVER dem frem for at analysere eller dømme dem. Gør dette inden, du skal danse, og løbende, mens du danser, når du føler, du har behov for det. Og øv dig i at blive god til at spørge dig selv: ”Danser jeg med hovedet eller med kroppen lige nu?”