Dansemeditation 

 

* Connect dybere med dig selv og din krop og skab indre ro *

 

 

Guidet bevægelsesmeditation for kvinder ♥ 

 

Dette hold er for dig, der:
* ønsker at grounde din energi og din krop gennem dans og bevægelse

* ønsker at skabe indre ro gennem bevægelsesmeditation
* savner en dybere forbindelse til din krop
* elsker at bevæge dig til musik
* gerne vil styrke din kropsforbindelse og dit flow gennem bevægelse og meditation
* længes efter at lade dansen fylde mere i dit liv

 

Om holdet:

Dansemeditation er et blidt og roligt dansehold for kvinder. På dette hold arbejder vi meditativt med dansen med fokus på danseglæde, flow og indre ro. Der er ingen teknik, ingen koreografi, ingen trin, du skal huske. Jeg guider dig trygt gennem frie bevægelser med fokus på at skabe en dybere kontakt til dit åndedræt, gulvet, dine bevægelser og dig selv i dansen for at grounde din energi og skabe ro i din krop.

Dansemeditation er at give plads til dansen.
Plads til at mærke ind i bevægelserne.
Plads til blot at være i kroppen.
Plads til at slippe tanker og handling.
Plads til at lade bevægelserne og flowet fylde og skabe fornyet energi.

Bevægelse skaber bevægelse. Så når du træder ud på dansegulvet, sætter du samtidig gang i din energi, dit flow, din udvikling. Uden at du skal knokle for det eller gøre en hel masse. Du skal blot tillade dig selv at VÆRE i dansen. At lade dansen fylde. At mærke flowet. At give plads til roen og nyde hver bevægelse.

Vi arbejder med udgangspunkt i moderne dans. Vi arbejder ud fra grundlæggende bevægelsesprincipper såsom grounding og kroppens linjer.

Formålet med undervisningen er at skrue op for dit nærvær og din indre ro og at re/connecte dig med din krop og dit flow i og gennem dansen.

 

Vi arbejder altid ud fra månedens tema:

September: Åndedræt og grounding 
Oktober: Kropsforbindelse
November: Flow  
December: Indre ro
Januar: Kreativitet og leg

 

Hvordan foregår undervisningen?

Vi starter altid med en kort fælles opvarmning med fokus på åndedræt, grounding og kropsforbindelse. Der er ingen koreografi og trinkombinationer, du skal huske. Alle øvelser er frie og improvisationsbaserede. Jeg guider dig hele vejen.

Derefter arbejder vi meditativt med kroppen i bevægelse og med at skabe en dyb forbindelse til vores krop og vores bevægelser. I et roligt tempo gennemgår vi alle kroppens dele i bevægelse. Vi har fokus på at mærke bevægelserne, nuancerne, energien, flowet og friheden i dansen. Vi arbejder med at slippe vores tanker og være i kroppen. Vi lader bevægelserne guide os og give os ro og fornyet energi og kraft.

Vi danser både til musik og i stilhed.

Vi afslutter altid klassen med en kort afspænding liggende på gulvet.

Som intuitiv dansementor er mit fokus at guide dig trygt gennem klassen og støtte dig i dansemeditationen, så du slapper af, giver slip på dine tanker og giver plads til roen og bevægelsesflowet. Jeg guider dig hele vejen og giver dig blidt min professionelle intuitive feedback og støtte, så du bedst muligt kan læne dig ind i meditationen og blot fokusere på at være i nuet og i bevægelsen.

Undervisningen foregår i et stille og roligt tempo. 

 

Hvem er det for?

Forløbet er for kvinder, der er begyndere og let øvede i dansen og ønsker at arbejde med dans, bevægelse, kropsforbindelse og meditation i et stille og roligt tempo. Det gælder både dig, der aldrig har danset før, og dig, der har danset lidt, men ikke er øvet danser. Du er også meget velkommen på holdet, hvis du er øvet danser, men f.eks. har holdt en længere eller kortere pause og har brug for en blid og rolig start på dansen. Og ja, du kan sagtens være med, selvom du aldrig har danset før. Det vigtigste er, at du er nysgerrig og åben og klar til at lære. 

Niveauet på forløbet er åbent. Det betyder, at øvelserne er på begynderniveau, altså ikke teknisk krævende, og foregår i et roligt tempo. Der er ingen koreografi og trinkombinationer, du skal huske. Alle bevægelsesøvelser er frie og improvisationsbaserede og har til formål at forbinde dig dybere med dig selv og din krop i og gennem dansen og skabe indre ro og flow.   

Undervisningen er for voksne.
Jeg bliver ofte spurgt, om der kun er helt unge mennesker til min undervisning. Nej, det er der ikke. De fleste af mine elever er kvinder mellem cirka 30 og 55. 

Hvis du har spørgsmål ang. niveau m.m., er du meget velkommen til at skrive til mig på lise@liseloensmann.com.

 

Det siger mine elever om min undervisning:

”Hold op hvor får man meget ud af forløbet. Både som danser, men især også som menneske. Alle mennesker burde give sig selv den oplevelse – et forløb hos Lise. Det er guld værd. Den varmeste anbefaling herfra.”
– Anne Sofie Jørgensen

”Jeg har mærket en stor forandring i min krop, fra jeg startede og til nu. Min krop er blevet stærkere, mere smidig og er “vågnet op” igen efter 25 år væk fra dansen. Jeg er glad og danser, hvor jeg kan komme til det. Godt, at jeg fandt dig, Lise. Jeg har længe ledt efter undervisning i dans/bevægelse, der foregår i et roligt tempo. Da det er rigtig mange år siden, jeg sidst har danset, følte jeg det, som om jeg blev tilsluttet en stikkontakt, og jeg fik forbindelse til min krop igen. Jeg kan mærke, at jeg bliver stærkere, får en bedre holdning, tænker over at trække vejret helt ned i maven – og er i det hele taget blevet gladere. Jeg glæder mig til hver eneste dansetime, til at få rørt mig og være sammen med skønne mennesker. 
Lise er en meget dygtig underviser. Jeg føler næsten at jeg får eneundervisning, da Lise er meget opmærksom på hver eneste elev og taler med os hver især, om hvordan vi kan forfine vores bevægelser, gøre øvelserne bedre og i det hele taget ”tømme hovedet”, mens vi lader kroppen arbejde. Jeg har fået mere kontakt til min krop igen og min måde at bevæge mig på, fået mere grounding, fundet glæden ved at danse og bevæge mig igen – måske endda også fået mere selvindsigt.”
– Connie Brøgger

”Jeg tilmeldte mig Lises Re:Connect-hold, fordi jeg ønsker større grad af kontakt indad i mig selv via kroppen og mit fundament. I Lises undervisning giver hun mig et tydeligt spejl på, hvad der foregår i mig, og hun giver mig vejledning og nye veje at gå mod den gode indre kontakt, kropsbevidsthed og inspiration til at forholde mig nysgerrigt og åbent til det, jeg oplever. Jeg vil anbefale Re:Connect til alle, der ønsker kvalificeret med- og modspil på vejen til større glæde og kontakt mellem hoved og krop.”
– Sidsel Engel Jensen

”Inspirerende og givende. Forløbet lever op til sit navn. Jeg oplever mere kontakt, forbindelse og tillid.”
– Elin

”Der har været fokus på åndedrættet og på at tune ind i sig selv, hvilket har været rigtig godt. Det har igen bekræftet mig i, at det er nogle af de vigtigste redskaber at have med sig både i dansen, men også som menneske. Jeg føler at jeg igennem forløbet har fået mere klarsyn på mig selv, og det skyldes naturligvis bl.a. en god underviser, der viser, at hun vil én det bedste. Det vigtigste, jeg tager med mig fra undervisningen, er min reconnect til mig selv. Lise faciliterer et rum, hvor at der er plads til at være menneske og ikke blot danser eller bevæger. Jeg ser undervisningen som en bevægelsesrejse ind i sig selv. En måde at undersøge de kompetencer, man har, og dem, man ikke troede, at man havde.”
– Oriana Vigl

“Jeg blev opmærksom på at sætte tempoet ned og være med det, der skete i min krop, uden at tænke over det. Der fandt jeg frihed i mine bevægelser og en større kropsbevidsthed. Lise er ærlig og kærlig i sin feedback, og jeg kan anbefale alle at være med, for man kan deltage lige præcis derfra, hvor man er i sit liv.”
– Karina Olsen, ergoterapeut og kunstmaler, Loka Blue

 

 

Hvor og hvornår:


Opdateres snart … 

 

Tilmelding og betaling:


DER ER LUKKET FOR TILMELDING

Prøvetime: 100 kr. 

Pris pr. måned ved ratebetaling: 600 kr. pr. hold. 

Tilmelding er bindende for hele forløbet, jf. mine handelsbetingelser.

 

Jeg glæder mig til at danse sammen med dig og guide dig blidt ind i dansens univers

Kærligst
      

Følg Lise Lønsmann på Facebook

Meld dig ind i Facebook-gruppen “Dans med Lise Lønsmann”

Følg Lise Lønsmann på Instagram