Dansemeditation

 * Onlineforløb * 

 

 Torsdag den 21. januar, 28. januar, 4. februar, 11. februar kl. 19-20 

 

Længes du efter ro og plads til at kunne fokusere på dig selv og din indre ro?

 Føler du dig kaldet til at connecte dybere med din krop og dit feminine flow gennem bevægelse?

 Savner du mere meningsfuld bevægelse i din hverdag?

 

Så tag med på Dansemeditation ONLINE og gå ind i 2021 med mere nærvær og en dybere forbindelse til dig selv ♥ 

Dansemeditation er et blidt og guidet danseforløb for dig, der gerne vil connecte dybere med dig selv gennem bevægelse og skabe ro i krop og sind. Vi arbejder meditativt med dansen med fokus på danseglæde, flow og indre ro. Der er ingen teknik, ingen koreografi, ingen trin, du skal huske.

Jeg guider dig gennem frie bevægelser med fokus på at skabe en dybere kontakt til dit åndedræt, gulvet, dine bevægelser og dig selv i dansen for at grounde din energi og skabe ro i din krop. Jeg guider dig til at slappe af i krop og sind og give slip på tanker og bekymringer, så du blot kan være i dansen og give dig hen.

Vi arbejder i et roligt tempo med udgangspunkt i moderne dans og fri bevægelse med fokus på at skrue ned for tempoet og op for dit nærvær og din indre ro og at genskabe forbindelsen til din krop og dit flow i og gennem dansen.

 

Dansemeditation er ro  
Ro til at mærke efter. Mærke bevægelserne. Mærke kroppen. Mærke det, der er.

  Dansemeditation er flow
Begyndende flow. Flow, der udforskes. Forsigtigt flow. Fuldt flow.

Dansemeditation er en dybere forbindelse
Til dig selv, din krop, dine bevægelser.
Til gulvet, dit åndedræt, din energi.
Til din indre ro, din kerne, din livskraft

 

Giv dig selv den gave det er at connecte dybere med dig selv og din krop gennem meningsfuld bevægelse

  

Praktiske detaljer:

Datoer: Torsdag den 21. januar, 28. januar, 4. februar, 11. februar kl. 19-20 

Pris: 400 kr. 

Tilmeldingsfrist: Mandag den 18. januar 

Niveau: Forløbet er på åbent niveau, og du er hjertelig velkommen uanset om du er nybegynder eller øvet danser. 

Onlineundervisningen: Undervisningen foregår online via Zoom. Vi mødes og danser sammen via skærmen hjemme fra vores hjem. Undervisningen kræver ikke en masse plads, men blot en computer og en stabil internetforbindelse. Jeg sender dig et direkte link per mail, inden undervisningen går i gang. Alt, du skal gøre, er at klikke på linket og følge instruktionerne på skærmen, så er du i gang 🙂   

 

 

Jeg glæder mig til at guide dig blidt gennem dansen

Kærligst