Dansemeditationsklasse i København

 

Hvornår: Torsdag den 5. november kl. 18.00-19.30.

Hvor: Bevægelsessalen, Øster Farigmagsgades Skole, Øster Farimagsgade 40, 2100 København Ø.

Niveau: Åbent. Du er meget velkommen, uanset om du er begynder eller øvet danser. Undervisningen foregår i et stille og roligt tempo. 

Pris: 125 kr.

Tilmelding: Sidste frist for tilmelding er mandag den 2. november. 
                                                               

* Der er naturligvis et begrænset antal pladser, så vi kan danse med god afstand *

Hvordan foregår undervisningen? 


Dansemeditation er en blid og rolig bevægelsesklasse for dig, der gerne vil arbejde med at slippe tankerne og skabe ro i kroppen.
Gennem rolige meditationsøvelser i bevægelse arbejder vi med åndedræt og flow og med at skabe ro i krop og sind.

Roen og den frie bevægelse er i fokus. Der er ingen teknik, ingen koreografi, ingen trin, du skal huske.
Vi fordyber os i øvelserne og har fokus på at skabe et friere bevægelsesflow og en dybere kropsforbindelse.

Vi arbejder meditativt med dansen med fokus på danseglæde, flow og indre ro. Jeg guider dig trygt gennem frie bevægelser med fokus på at skabe en dybere kontakt til dit åndedræt, gulvet, dine bevægelser og dig selv i dansen for at grounde din energi og skabe ro i din krop.

Dansemeditation er at give plads til dansen 
Plads til at mærke ind i bevægelserne.
Plads til blot at være i kroppen.
Plads til at slippe tanker og handling.
Plads til at lade bevægelserne og flowet fylde og skabe fornyet energi.

Vi arbejder i et roligt tempo med udgangspunkt i moderne dans. Vi arbejder ud fra grundlæggende bevægelsesprincipper såsom grounding og kroppens linjer. Jeg guider dig hele vejen gennem klassen.

Formålet med undervisningen er at skrue ned for tempoet og skrue op for dit nærvær og din indre ro og at gen/skabe forbindelsen til din krop og dit flow i og gennem dansen

Vi danser i strømpesokker.

Jeg bliver ofte spurgt, om der kun er helt unge mennesker til min undervisning.
Nej, det er der ikke. De fleste af mine elever er kvinder mellem cirka 30 og 55. 

Hvis du har spørgsmål ang. niveau m.m., er du meget velkommen til at sende mig en mail på lise@liseloensmann.com.

Covid-19-retningslinjer: 
Der er god plads i dansesalen, så alle kan holde god afstand til hinanden.
Vi danser i strømpesokker. Ingen bare tæer i salen.
Overhold de generelle anbefalinger ang. fysisk kontakt og hosteetikette og mød ikke op, hvis du har symptomer på sygdom. 
Lad os hjælpe hinanden med at passe bedst muligt på hinanden ♥

Jeg glæder mig til at guide dig kærligt gennem dansen 

Kærligst